SKOLEFORLØB

Deltagerne kommer til at prøve kræfter med et bredt udvalg af sjove elementer fra bla. parkour, kamplege, gymnastik og andre motoriske færdigheder.
I forløbet vil der blandt andet indgå øvelser og lege der udfordrer balance, motorik, koordination og styrke.
Der vil blive rykket grænser i et omfang alle føler sig trygge ved.

Den røde tråd i træningen er, at der skal skabes motivation og nysgerrighed på at tilegne sig ny viden og færdigheder.
Når udfordringer præsenteres på et passende niveau, opstår lysten til at lære.
Derfor er alle øvelser og lege er niveauinddelt, så hver enkelt elev, får lov at udvikle sig i sit eget tempo.
For at styrke sammenholdet blandt deltagerne og sikre at alle føler sig inkluderede, vil der også indgå samarbejdsøvelser, hvor vi kommer til at lave øvelser i både små og store hold.

Mentalt vil deltagerne få en øget tro på sig selv igennem gentagende små succesoplevelser til træningen.

En analyse foretaget af Børnerådet viser, at i 8. klasse svarer 21%, at de for det meste føler sig pressede hele tiden og 53% en gang imellem.
Dette faktum er desværre ikke begrænset til 8. klasse.

Trivsel er essentielt for at kunne fungere som menneske. Derfor er fokus på at skabe hele mennesker vigtigere end nogensinde.
Netop denne problemstilling bliver bearbejdet igennem træningen.

Forløbet kan køres lige fra de yngste i folkeskolen til de voksne på højskolen.
Varighed kan være fra 1 enkelt idrætstime, til flere ugers progressivt program.  

TILBAGE TIL SERVICES

Close Menu